Vælg side

Gode tips til indretning af din bolig

Gode tips til indretning af din bolig

Savner du inspiration til indretningen af din bolig? Eller har du brug for at skabe nyt liv i et af dine rum, men mangler gode idéer? Så læs med her, hvor vi giver dig gode tips til indretningen.

Indret med planter og grønne nuancer

I disse år er der stor fokus på naturlige materialer og smukke planter i indretningen, og en af de nye tendenser er at bringe naturen og de grønne nuancer ind i boligen. Grøn er en skøn farve, der giver et frisk pust til boligen, og det er let at inkorporere elementer af grøn i din indretning gennem forskellige former for dekoration.

Du kan eksempelvis lave et stilleben af grønne vaser eller pynte med grønne puder eller tæpper. Hvis du er mere modig, kan du indrette dig med grønne møbler eller male en af dine vægge grøn. At indrette sig med smukke og dekorative planter er en oplagt måde at tilføje grønne nuancer til sin bolig på. Selvom du ikke har grønne fingre, kan du sagtens indrette dig med grønne planter, der ofte er nemmere at holde end blomster.

Der er flere forskellige måder at bruge planterne på. Du kan hænge dem op i hængepotter eller placere dem i plantestativer, eller du kan plante dem i forskellige potter og placere dem sammen i et stilleben. Du kan pynte med planter i alle rum. Skab liv på badeværelset eller pift bogreolen op med et par grønne planter. Uanset hvordan du vælger at bruge dine planter, vil de pynte i alle rum og tilføre din bolig masser af liv og stemning.

Naturlige materialer

Det er også blevet meget populært at bringe naturlige materialer ind i boligindretningen som en del af tendensen New Nordic. New Nordic afspejler den minimalistiske og naturlige stil, der kendetegner boligindretningen i de nordiske lande. Materialer som træ, sten og læder samt bomuld, hør og uld er med til at skabe et let og naturligt udtryk.

Du kan finde træ i flere forskellige farver og sorter, og ved at indrette med træ kan du skabe et rustikt modspil til boligens øvrige stil. Træ bliver kun smukkere med alderen, og det kan kun anbefales at anskaffe sig møbler i træ, eksempelvis smukke stole og borde eller boligtilbehør.

Mal dig glad

At male en væg eller et helt rum i en farve som blå, grøn eller rosa kan gøre en stor forskel og skabe en helt ny stemning i rummet. En ny tendens er dog ved at brede sig. I stedet for at male en væg er det nu loftet, der står for tur. At male loftet i en anden farve kan medvirke til at skabe en hyggelig hulefornemmelse, hvilket blandt andet gør sig godt i soveværelset. Ved at male loftet i badeværelset kan du give rummet noget personlighed og varme, hvilket kan være fraværende i boligens ofte ret sterile rum.

Hvis du har brug for informationer og nyheder om din bolig, kan du finde artikler om bolig- og haveprojekter her.

Om forfatteren

Martin L. Christensen

Martin L. Christensen driver til dagligt bloggen Gode-Tips.dk og webshoppen Sitontop.dk, som sælger high end oppustelige kajakker og oppustelige paddle boards.

Efterlad et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Login

Seneste i forum

Pin It on Pinterest

Shares
Share This

Del på Facebook

Spred noget kærlighed og del siden med dine venner, så de kan få gavn af artiklen.

Shares