De bedste julemarkeder i Danmark og Tyskland i 2017

, , Leave a comment

De bedste julemarkeder i Danmark og Tyskland i 2017

Julen er en dejlig tid for både voksne og børn.

Og til julen høre der slik, kager, musik, sang, kulørte lamper, gran og pulverhvidt sne (ja okay, den er der ikke meget af i Danmark som regel).

Vi elsker den rene kølige luft og duften af nybagte kager og brændte mandler… Og så er det tid til de årlige julemarkeder.

Julen er også traditionernes tid og for mange er det også blevet en tradition at tage på julemarked hvert år.

Mange vil gerne besøge flere forskellige julemarkeder, enten i det samme år eller et nyt julemarked hvert år. Så de tager rundt på de mange julemarkeder i Danmark, men også Tyskland er blevet meget populær og danskerne valfarter til de tyske julemarkeder.

Hvorfor? Det skal jeg fortælle dig…

De tyske julemarkeder er nemlig i topklasse!

De tyske julemarkeder har virkelig en god og stærk jule-tradition for julemarkeder og tyskerne er sublime til at gøre disse julemarkeder helt fantastiske, for folk og familier i alle aldre.

Deres julemarkeder er som små midlertidige vinter-landsbyer. Fyldte med glæde, hygge og dejlig atmosfære.

Fælles for de tyske julemarkeder er, at der er fyldt med små boder, som sælger alt fra glögg (den tyske variation uden snaps), julekager, æbleskiver, brændte mandler, honningkager og selvfølgelig kan man også købe pølser i Tyskland 🙂

Ydermere er der en masse boder og værksteder, som har keramik andre sjove juleting man kan købe eller lave selv.

Så er der selvfølgelig også en masse karruseller og forlystelser, samt musik og underholdning.

Under flere af byerne er der nævnt et eller flere “PLACES TO GO”. Det er steder som du skal overveje, at prøve eller se. Det er steder som man ikke altid lige regner med, at besøge.

Et spændende eksempel er i Berlin, der anbefaler jeg at du tager en tur på blinde-restaurant. Ja du hørte rigtigt, blinde-restaurant!

Det er kul sort derinde og du betjenes af blinde tjenere. Det er en oplevelse uden lige.

Og maden er fantastisk.

Dine sanser ændres markant og du får en fantastisk oplevelse. Ikke kun med maden, men også med dine venner eller familie.

Det giver en helt anden oplevelse af at være sammen og tilstede. Nocti Vagus hedder restauranten og ligger som sagt i Berlin.

 

 

Og i takt med den stigende popularitet, så er Danmark og så småt kommet med på vognen om de hyggelige julemarkeder.

Julemarkeder i Tyskland kaldes normalt for ”Weihnachtsmarkt”. I de sydlige egne i Tyskland kaldes de for “Christkindlmarkt” eller ”Christkindlesmarkt”.

Du får her de mest populære julemarkeder i Danmark og de mest populære julemarkeder i Tyskland.

Julemarked i Berlin
En lille smagprøve på et julemarked i Berlin.

For at give dig et overblik over hvor du skal tage på julemarked næste gang, så har jeg lavet en stor guide til dig over julemarkeder i både Danmark og Tyskland.

Har du aldrig været på et julemarked, så kan jeg varmt anbefale dig det. Hvad end det er som par på en romantisk tur, eller som familie for en magisk tur for ungerne, så er det bare super hyggeligt og mindst ét besøg værd om året – og gerne flere, men bedøm selv.

Her kommer først et overblik over de 7 mest populære julemarkeder i Danmark og dernæst de 9 mest populære julemarkeder i Tyskland.

Julemarkeder i Danmark

Julemarked i København

I København er der flere forskellige seværdige julemarkeder. Jeg har uddybet nogle af de mest besøgte nedenfor. Som f.eks. Tivoli’s, Frederiksberg’s og Christiania’s julemarkeder. Men også markeder som Nyhavn Julemarked, Grønlandsk Julemarked, Frederiksberg Julemarked, Julemarkedet på Højbro Plads og Nytorv Julemarked skal nævnes som seværdige.

Strøget må ikke glemmes, det er pyntet op til, at skabe den helt rette julestemning. Det er altid hyggeligt med en tur op og ned af strøget.

Når vores hovedstad er pyntet op til jul og du møder julemanden, så er det rigtigt jul!

Julemarkedet på Højbro Plads
Julemarked på Højbro Plads

Kørevejledning til København (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til København).


Julemarked i Tivoli

Julemarked i Tivoli er en rigtig klassiker. Og jul i Tivoli er på de fleste læber, når der skal vælges hvilket julemarked, som skal besøges i år.

Noget af det første der skal nævnes er helt klart belysningen. Den er designet af den amerikanske designer John Loring, som også står for julebelysningen i New York’s no. 1 shoppinggade – Park Avenue. Så bliver det ikke vildere.

Når der er jul i Tivoli så smadres de fleste besøgsrekorder. Mere end 800.000 besøger hvert år Tivoli i julemåneden!

Der er mere end 50 boder, som sælger alt fra julegodter, glögg, nisser, brændte mandler og brugskunst. Nå ja, og kakao og æbleskiver.

Du kan også prøve forlystelser. Enten med turpas eller betaling for hver enkelt tur.

Julemanden kommer på besøg hver dag og de fleste restauranter har åbent.

Det er ikke helt billigt, at tage i Tivoli, så det er noget mange overvejer et par gange. Skal du have både turpas, entre og lidt godt til ganen og maven, så render det nemt om i 6-700 kr per person.

Jul i Tivoli København
Jul i Tivoli, København

Hvornår: 19. november til 31. december

Åbningstider: Søndag til torsdag 11-23 og fredag til lørdag 11-24

Pris: 200 kr i entre. 220 kr for turpas.

Kørevejledning til København (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til København).


Julemarked på Christiania

Julemarkedet på Christiania er måske det mest populære julemarked i København overhovedet.

Julemarkedet afholdes i Den Grå Hal og har mere end 100 boder. Og har været afholdt i snart 50 år.

I Den Grå Hal kan du købe alt muligt fra alternativ glögg, keramik, smykker, kunsthåndværk og måske Danmarks bedste brunkager.

Der er selvfølgelig masser af madboder og god musik.

Den Grå Hal er helt bestemt et besøg værd! Men husk at tage derind på gåben, lad barnevognen blive hjemme og husk kontanter.

Jul og julemarked på Christiania
Julebod på Christiania

Hvornår: 9. december til 20. december (det var i 2015. Kender endnu ikke datoen for 2016.)

Åbningstider: Alle dage 12-20.

Pris: GRATIS

Kørevejledning til København (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til København).


Julemarked på Kronborg

En af mine absolutte favoritter. Jul på Kronborg renæssanceslot.

Det er desværre kun i 2 weekender op til jul, at du har mulighed for et besøg på Kronborg.

Stemningen på Kronborg gør dog, at det er det hele værd. Dansesalen danner ramme om julehistorier og sang for de mindste.

På Kronborg kan du købe legetøj, børnetøj, brugskunst, strik og masser af delikatesser.

Når du har betalt entreen, så har du både adgang til julemarkedet, Slotskirken, kasematterne, Dansesalen og de kongelige værelser.

Kronborg får mine varmeste anbefalinger. Jul, slot og stemning. Det bliver ikke bedre end det.

Hvornår: 3. og 4. december. 10. og 11. december.

Åbningstider: 10-17

Pris: 50 kr (børn under 4 år GRATIS)

Kørevejledning til Helsingør (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til Helsingør).


Jul i Den Gamle By i Aarhus

I Den Gamle By i Aarhus er der juleboder på torvet og rundt i byen i de historiske omgivelser. Her kan du købe traditionelle julegodter og måske finde lidt julegaver.

I Købmandsgården fejres der jul, som den blev beskrevet i “Peters Jul” i 1866. En jul som den “rigtigt” skal fejres og holdes.

Jul i Den Gamle By udstilles som en skildring af den måde julen er blevet afholdt på rent historisk i de sidste 400 år. Så det er bestemt spændende af se de mere end 35 julepyntede historiske bygninger.

Du kan se hvordan julen blev afholdt hos den rige købmand i 1600-tallet og frem til Peter Fabers jul i 1800-tallet.

Hvornår: 19. november til 23. december og 26. december til 30. december.

Åbningstider: –

Pris: 135 kr. (19. november til 23. december) og 110 kr. (26. december til 30. december)

Kørevejledning til Aarhus (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til Aarhus).


 

 

Julemarked på Gammeltorv i Aalborg

Er du ude efter en smuk og eventyrlig julestemning, så skal du besøge julemarkedet på Gammeltorv i Aalborg.

Aalborg Citys julemarked åbner fredag 18. november og har åbent ALLE dage til og med 23. december.

Julemarked Gammeltorv Aalborg
Julemarked Gammeltorv Aalborg

År efter år pyntes Gammeltorv op til julestemning med smukke lys, skøjtebane, masser af liv og glade dage. Det er bestemt et besøg værd, hvis du kommer til Nordjylland. Bor du i området, så vil jeg garantere, at du får lyst til, at komme flere gange. Man kan aldrig få nok af stemningen på Gammeltorv.

Der er noget for enhver. Boder, skøjtebane, duften af bag i den friske luft og hyggelige områder til, at nyde julen og hinanden.

Markedet indeholder op i mod 40 boder, der sælger masser af jule-lækkerier.

Smag slagterens julesylte, de nykogte klejner fra Guldbageren, oplev ægte Glühwein med et stænk god rom – duften af brændte mandler og æbleskiver giver alle de ca. 200.000 besøgende en vished om, at her er der ægte julestemning.

Mange svinger en tur forbi efter deres indkøbstur. Så kan man sidde og nyde en kop varm kaffe, kakao eller Glühwein. Samtidig kan du nyde synet af alle de folk, som render rundt på skøjtebanen med det største smil på læberne – hvis ikke du selv hopper en tur på. Du kan leje skøjter og hjelme på stedet – også til ungerne.

Børnene elsker den nostalgisk hestekarrusel, Pariserhjulet tiltrækker alle aldre.

Julemarkedet har den “rigtige”  julemand på julemarkedet hver eneste dag og ligeså hans “ven” . drillenissen.

Aalborg City blev i øvrigt i sommeren 2016, af Dansk Julemandslaug, kåret til Årets Juleby – bl.a. på grund af har det store julemarked.

Julemarkedet på Gammeltorv får hermed min største anbefaling.

Hvornår: 18. november til og med 23. december.

Åbningstider: –

Pris: GRATIS

Kørevejledning til Aalborg (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til Aalborg).


Julemarked på Gisselfeld Kloster

Juletorvet er Gisselfeld Kloster’s mest stolte tradition.

Hygge, slotstemning og musik pryder Gisselfeld Kloster og danne en hyggelige ramme og starter julemånederne helt perfekt.

Der er mulighed for ponyridning og for at finde det helt perfekte juletræ på Gisselfeld Juletorv. Og mon ikke julemanden igen i år dukker op i egen høje person.

I 2016 kan du få sunget julen ind i Peder Oxe-hallen. Thomas Eje synger den 13. december 2016 kl 20. Han har en pianist med og showet varer 2x 35 min.

Julemarked på Gisselfeld Kloster
Jul på Gisselfeld Kloster

Hvornår: 2 sidste weekender i november.

Åbningstider:

Pris: 60 kr. (børn under 13 år GRATIS)

Kørevejledning til Gisselfeld (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til Gisselfeld).

 




 


Julemarkeder i Tyskland

Julemarked i Flensborg

Julemarkedet i Flensborg er besøgt af tusindvis af danskere hvert år. Det er meget populært, da det jo ligger tæt på den danske grænse, men også fordi det er et meget traditionelt julemarked. Det strækker sig fra Nordmarkt til Südermarkt. Mere end 1 kilometer med boder, hvor du kan købe juledekorationer, håndværk og selvfølgelig en masse honningkager og andre lækre bagte kager.

Der er masser at se på for børnene. Masser af af musik. Og så har Flensborg verdens mindste bar, som serverer Tallinpunch.

Mere end 60 boder finder du i Flensborg.

Hvornår: 21. november til 23. december og igen fra 27. december til 31. december

Åbningstider: Mandag til lørdag 10-22 og søndag fra 11-20.

Pris: GRATIS

Hvis du vil vide endnu mere om julemarkeder i Flensborg, så kan du kigge her.

Kørevejledning til Flensborg (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til Flensborg).


Julemarked i Hamburg

Rigtigt mange danskere tager årligt til Hamburg og besøger julemarkedet. Selvfølgelig fordi vejen er forholdsvis kort, men også pga. tyskernes hyggelige tradition for julemarkeder.

Som i mange andre store byer i Tyskland har Hamburg også flere markeder. Det største ligger tæt ved rådhuspladsen og de store indkøbsgader Mönckebergstrasse og Spitalerstrasse. Mere end 150 boder kan de diske op med.

Næsten 3 millioner besøger årligt julemarkedet i Hamburg ved rådhuspladsen. Men det er også blandt de mest respekterede i hele Tyskland.

I Hamburg har de selvfølgelig også de traditionelle boder med julebag, håndværk, ravslibere, tyrolsk ost og honningkager. Hele stemningen i Hamburg i juledagene er bestemt en oplevelse værd for hele familien eller for parret uden børn.

Hamburg byder også på en speciallavet glögg, som kun kan fåes i Hamburg hver jul. Den er nemlig ikke masseproduceret, men individuelt fremstillet med udvalgte druer og nøje udvalgte krydderier.

Hytterne på markedet er dekoreret til den traditionelle julestemning. Gyldne engle og æbler, guirlander, farverige lanterne og julebag.

Og så flyver Julemanden med sine rensdyr selvfølgelig gennem markedet tre gange om dagen. Til meget stor glæde og fornøjelse for børnene.

Tager du afsted uden børn, så har Hamburg Tysklands frækkeste julemarked. Selvfølgelig ved Reeperbahn.

Hvornår: Fra 21. november til 23. december.

Åbningstider: Dagligt fra 11-21 og fredag/lørdag til kl 22.

Pris: GRATIS

Hvis du vil vide endnu mere om julemarkeder i Hamburg, så kan du kigge her.

Kørevejledning til Hamburg (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til Hamburg).


Julemarked i Lübeck

Allerførst, er I en familie, som leder efter et børnevenligt julemarked. Så er det Lübeck I skal til. Det går for, at være et af de mest børnevenlige julemarkeder i Tyskland.

Det kan anbefales at tage en tur til Lübecks julemarked. Lübeck er en historisk by, som pyntes med mange tusindvis af kulørte lamper.

Bydelen omkring rådhuset og på Koberg finder du massevis af boder. I boderne finder du legetøj, juletræspynt, håndværk, smykker og glas. Og selvfølgelig også glögg, honningkager og en masse andet til den søde tand.

Julemarkedet i Lübeck har snart eksisteret i 400 år. Det er bestemt et besøg værd.

Hvornår: 21. november til 30. december

Åbningstider: Dagligt fra 11-21. Fredag og lørdag 11-22. 24. december til kl 14. og 25. december er der lukket.

Pris: GRATIS

Hvis du vil vide endnu mere om julemarkeder i Lübeck, så kan du kigge her.

Kørevejledning til Lübeck (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til Lübeck).


Julemarked i Berlin

Berlin er stor, så der er selvfølgelig en masse julemarkeder her. Ca 20 i Berlins centrum. Jeg nævner her nogle af de julemarkeder, som virkelig er et besøg værd er Alexanderplatz og Jannowitzbrücke (ca. 2,5 millioner besøgende), Gendarmenmarkt og Opernpalais.

Hver især har de lidt deres eget udtryk. Så du kan få den oplevelse du helst vil have. F.eks. skal du besøge Opernpalais, hvis du er mest til den nostalgiske stil. Gendarmenmarkt er placeret i smukke opgivelser med historiske bygninger og har flere shows.

Alexanderplatz kan tilbyde mere end 100 hytter og attraktioner til alle i alle aldre. Pariserhjul, karruseller, smede, glaskeramikere og selvfølgelig velduftende glögg, mandler og bag.

Gendarmenmarkt byder blandt andet på masser af billedkunst, kulinariske, masser af traditionelt håndværk, underholdning på scenen og man kan selv arbejde med træ i det store opvarmede telt.

Også julemarkedet ved Roten Rathaus er et besøg værd. Rigtig hyggeligt og der er meget for børnene. Der er alt fra en skøjtebane om Neptun-fontænen, dukkeførere, karruseller og lækre gastronomiske tilbud.

Hvornår: Fra 21. november til 26. december (Alexanderplatz). Nogle hytter og skøjtebanen har åbent indtil nytår.

Åbningstider: Mandag til søndag: 10-22. Dog 24. december: 10-14. (Alexanderplatz)

Pris: GRATIS (Alexanderplatz), 1€ over 12 år (Gendarmenmarkt).

Hvis du vil vide endnu mere om julemarkeder i Berlin, så kan du kigge her.

Kørevejledning til Berlin (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til Berlin).

PLACES TO GO IN BERLIN: Nocti Vagus restaurant er et besøg værd. Kort fortalt så er det en blinderestaurant. Men ikke kun for blinde. Der er bare kul sort og du betjenes af blinde tjenere. Maden er virkelig lækker og dine smagssanser skærpes utrolig meget. Samtidig så bliver din oplevelse sammen med din kæreste, kone, venner eller familie stor, da man snakker sammen og er til stede på en helt anden måde en man normalt er. Kan på det varmeste anbefales herfra. PS. Bestil deres Mistery Menu, så ved du nemlig ikke hvad ud får – men det er lækkert! Og ikke særlig dyrt. Se restauranten her.

*Jeg vil ikke anbefale dig, at have små børn med på blinderestaurant, af åbenlyse årsager.


Julemarked i München

Julemarkedet i Münchn er selvsagt stort. Det er mere end 20.000 kvadratmeter stort og ligger lige mit i hjertet af München.

Selvom det er kæmpe stort, så er det nemt at finde små hyggelige hjørne, hvor man kan nyde alle de søde sager eller varme drikke. Og som et rigtigt julemarked, så har det også den velkendte dybt af bagværker. Melder den tunge sult sig, så kan du også tage en af de traditionelle bratwurst-brød.

Julemarkedet i München er et såkaldt “råvaremarked”. Så specielt på markedet i München er der kun givet tilladelse til 17 boder med Glühwein og 12 delikatesse boder.

Siden 1999 er der kun brugt økologiske sunde varer.

Der er langt over 100 boder med juletræspynt, trælegetøj, keramik, stearinlys, skindprodukter osv. Kunst, musik, mjød, honningkager og meget mere er der selvfølgelig også.

Elsker du folkemusik, så skal du nyde den bayerske folkemusik på rådhusets balkon.

Julemanden kommer dagligt på besøg og er bestemt et syn værd for børnene. På adventsdagene er det mellem 11 og 13. På hverdage er det kl 16.

Hvornår: 21. november til 24. december

Åbningstider:

Pris: GRATIS

Hvis du vil vide endnu mere om julemarkeder i München, så kan du kigge her.

Kørevejledning til München (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til München).

 




 


Julemarked i Kiel

Med maritim charme byder Kiel på et hyggeligt marked i centrum.

Juletemaet er inspireret af det maritime i form af belysningen og dekoreringen.

Der er ca 80 juleboder på Holstenplatz, Ismus-Bremer-Platz og det gamle markede skaber en intim atmosfære for alle, ung som gammel.

Der er også et strejf af Tallinn Gdynia og sovjet, da det er søsterbyer til Kiel. Så der tilbydes bland andet uld tøj, russisk træ og smykkearbejde og ravprodukter. I Kiel kan du komme og købe ægte håndværk.

Hele pladsen er dækket af træflis, så du bliver beskyttet med den kolde og fugtige årstid.

Iøvrigt er der is-festival fra midten af november på Kiel rådhusplads. Der en 750 kvadratmeter stor baldakin til dem som er bekymret for vejret, når de vil på isbanen. Der er både mulighed for skøjtebane og curling.

Hvornår: 23. novenber til 23. december.

Åbningstider: Mandag til søndag 10-20. Nogle dage kan det være længere tid.

Pris: GRATIS

Hvis du vil vide endnu mere om julemarkeder i Kiel, så kan du kigge her.

Kørevejledning til Kiel (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til Kiel).

PLACES TO GO IN KIEL:20 km udenfor Kiel ligger Laboe. Her kan du se den eneste u-båd fra 2. verdenskrig, som det er muligt at gå om bord i. Har du den mindste interesse i U-både eller 2. verdenskrig, så SKAL du forbi U-995 i Laboe! Læs mere om u-båden U-995 i Laboe her.


Julemarked i Rostock

Det største julemarked i norden!

Rostock er absolut et besøg for dem, som elsker julen og stemningen omkring julen.

Markedet strækker sig mellem Neuem Markt, Kröpeliner Tor og byens havn.

Masser af boder, levende musik, aktiviteter for børnene. Også de voksne kan lave sjove ting. F.eks. bueskydning eller øksekast.

Der er masser af musikalsk underholdning og teater på scenen. Dronning Magrethe har oftet været på dette julemarked.

Hvornår: 21. november til 22. december

Åbningstider: 10-20.

Pris: GRATIS

Hvis du vil vide endnu mere om julemarkeder i Rostock, så kan du kigge her.

Kørevejledning til Rostock (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til Rostock).


Julemarked i Nürnberg

Et af de mest berømte julemarkeder i Tyskland ligger lige mit i hjertet af Nürnberg på det centrale torv.

Ca. 2,3 millioner besøgende havde markedet sidste år!

Der er mere end 180 boder her. Alle selvfølgelig dekoreret i de traditionsrige farver og tema.

Også her finder du alle de traditionelle honningenkager, julegodter, bagværk, juletræspynt, legetøj og kunsthåndværk. Nå ja, og glögg og grillede bratwurst.

Julemusik, julelys og guirlander bryder også hele centrum her og danner en dejlig stemning igennem hele julen.

Markedet er knap 400 år gammelt og har siden 1981 kåret årets bod. Der uddeles guld, sølv og bronze. så de mange boder gør virkelig meget ud af det. Så du kan roligt tage en tur til Nürnbergs traditionsrige julemarked og være sikker på en fantastisk oplevelse for hele familien.

Iøvrigt blev dette julemarked, som det eneste, valgt af tyskerne som et af de 50 steder foretrukne steder.

Hvornår: 21. november til 24. december

Åbningstider: 10-21.

Pris: GRATIS

Hvis du vil vide endnu mere om julemarkeder i Nürnberg, så kan du kigge her.

Kørevejledning til Nürnberg (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til Nürnberg).


Julemarked i Dresden

Markedet i Dresden er også et af de allerældste i af sin slags.

De har mange kulturelle indslag i det spektakulære Strizelmarkt landskab. Det nok mest berømte julemarked i Østtyskland.

Her er de kendte for håndværk som keramik, julefigurer, mundblæst juletræspynt og honningkager. Og selvfølgelig masser af snacks og kulinariske muligheder.

 

Den Striezelmarkt er kendt for sit smukke juledesign.

I hjertet af markedet er der et stort, dekoreret grantræ. Fire Dresden jule symboler bryder også markedet. En snemand, en nøddeknækker, en minearbejder og en Pflaumentoffels.

Dagligt afholdes kulturelle shows og der er åbning af den kæmpe store julekalender på eventyrslottet.

Striezelmarkt anses for særligt familievenligt og har forbrugervenlige priser.

Hvornår: 21. november til 22. december

Åbningstider: 10-20.

Pris: GRATIS

Hvis du vil vide endnu mere om julemarkeder i Dresden, så kan du kigge her.

Kørevejledning til Dresden (klik på “Vis større kort” og på “Rutevejledning” for, at se køretiden til Dresden).


Der findes jo et hav af julemarked og markeder, som bestemt er et besøg værd. Jeg kan nævne flere som Tirsbæk God, Gram Slot, Dragsholm Slot, Trapholt i Kolding, Koldinghus, Engestofte Gods og Egeskov.

Der er masser af muligheder i dit område for, at komme i julestemning med hele familien.

Har du nogle tips eller rettelser, så er du meget velkommen til, at skrive i kommentarfeltet 🙂

Ha’ en rigtig hyggelig jul og dejlig december 🙂

Summary
De bedste julemarkeder i Danmark og Tyskland
Article Name
De bedste julemarkeder i Danmark og Tyskland
Description
Vil du opleve de magiske julemarkeder sammen med din familie eller gode venner? Så se her hvor de allerbedste julemarkeder i Danmark og Tyskland er.
Martin Linde
Publisher Name
Gode-Tips.dk
Publisher Logo
De bedste julemarkeder i Danmark og Tyskland i 2017
5 (100%) 1 vote

 

Leave a Reply